Fleece and Flex Finer

Fleece and Flex fra Einar Risør A/S er finer af høj kvalitet med en forstærket fleece bagside.

Fleece and Flex fra Einar Risør A/S er meget fleksibel og nem at anvende. Fineren kan klippes med en saks eller skæres med en hobbykniv og kan monteres på ethvert tørt kernemateriale.

Fordele ved Fleece and Flex fra Einar Risør A/S

Den høje fleksibilitet gør Fleece and Flex særdeles velegnet til buede former og overflader, der er svære at finere – under fremstillingen af Fleece and Flex brydes træfibrene og gøres bøjelige. Fleeceunderlaget stabiliserer fineren og forhindrer, at overfladen kan revne og splintre. Fleece and Flex kan monteres på afrundede overflader – afrundede overflader op til 360 ° er intet problem.

Når Fleece and Flex anvendes korrekt, fremkommer der ikke luftbobler mellem fineren og underlaget. Fleece-bagsiden, der er fremstillet af cellulose/polyester, forhindrer gennemtrængning af lim. Fleecen på bagsiden af fineren dæmper små ujævnheder i underlaget. Træ-overfladen leveres normalt pudset, men skal finpudses inden videre forarbejdning – f.eks. lakering eller oliering.

Fleece and Flex fra Einar Risør A/S kan leveres i mange forskellige træsorter og formater.

Format: Vi er lagerførende i flere formater – ønskes andre formater kan disse bestilles med forholdsvis kort leveringstid.

Tykkelse: 0,6 mm

Kvalitet: Top kvalitet

Træsorter:

  • Ahorn
  • Ask
  • Birk
  • Carolina Pine
  • Dampet bøg
  • Douglas
  • Eg
  • Knast Eg
  • Fyr
  • Kirsebær, Amerikansk
  • Mahogni
  • Valnød, Amerikansk

Mange andre træsorter kan produceres på forespørgsel.

Fleece and Flex bør opbevares på et tørt sted for at forhindre, at produktet udsættes for temperatursvingninger eller fugt. Eksponering af lys kan påvirke finerens farve.

Fineren og den plade den skal monteres på, bør som minimum opbevares 24 timer i samme rum før montering, for at begge materialer har samme fugtighedsgrad.

Hvis du ikke har adgang til en finerpresse, skal du anvende et klæbemiddel af høj kvalitet – følg anvisningerne fra limproducenten. Sørg for at alle overflader er rengjorte for støv, fedt eller anden snavs, før limen påføres. Anvend gummirulle til montering – ikke stålrulle eller hammer.

+45 75 82 66 00
mail@risorfiner.dk